Book din tantra massage hos tantra massør og terapeut Bjarne Dam Larsen

Din Tantra massøger og sexolog

Når du skal vælge din tantra massør og terapeut er det vigtigt at du føler dig tryg ved ham og ved lidt om hvem han er og uddannelsen bag det han laver.
 

Jeg hedder Bjarne Dam Larsen og er af grunduddannelse uddannet Social - og sundhedsassistent. Jeg er registreret som sundhedsfaglig person hos sundhedsstyrelsen og har autorisation som SSA. Jeg er født i marts 1968, er gift og har en datter og tre børnebørn. Jeg bor i hjertet af Odense, og har min klinik på Kochsgade i Odense C.. 

I 2006 startede jeg min uddannelse som eksistentiel psykoterapeut som jeg var færdig med i 2011, hvor jeg også blev medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg har siden haft min klinik Change your life i Odense hvor jeg i dag tilbyder psykoterapi, parterapi, hypnose, Reiki healing og massage. 

I 2014 tog jeg Kildens Healingmassage uddannelse og blev kort efter introduceret til Tantra massage af min veninde og dengang tantra underviser Thine, som bor i Sverige. Thine er uddannet Tao Trantra Massør men har gennem nogle år udviklet tantra formen; tantra healingmassage. 

At blande healingmassage og tantra gav rigtig god mening for mig da jeg allerede havde set hvad healingmassage kan hjælpe mennesker med. Jeg tog derfor hendes uddannelse Tantric Healing Touch massør uddannelse, og lige siden har jeg været optaget af tantra massage som en terapiform til at arbejde med vores seksualitet og sensualite. Hvor jeg kan komme afsted med det fortæller jeg, vidt og bredt, om tantra massage som er den største healer jeg kender og er stødt på.

Min terapeutiske tilgang til terapi er, at ses, høres og berøres healer. Jeg tror på mirakler, men er også realist og ved at terapi er en proces og kan tage tid. En del af processen er også at sikre en god og tryg terapeutisk relation mellem dig og mig er opbygget. Er relationen først opbygget, så er en vellykket tantra massage (omend der måske skal nogle stykker til) der forandre dig, i den retning du ønsker, godt på vej.  

Jeg har allerede mange tantra massager bag mig og min psykoterapeutiske beagrund gør at jeg har en god teoretisk viden og erfaring at trække på når kroppens gemte traumer skal bearbejdes gennem tantra energien. Men trods uddannelser og erfaring så ser jeg igen og igen at det helt simpelt; berøringen, massagen og den energi der opstår i dig er det som forandre og healer. Tantra ER ikke noget vi skal forstå, det skal mærkes. Jeg er blot dét andet menneske, som gnennem mit nærvær og ubetinget kærlighed hjælper dig ind i tantra energien, resten opstår af sig selv. 

Er der noget der er vigtigt for dig at vide om mig inden du beslutter om jeg skal være din tantra massør/terapeut, så kontakt mig endelig på mail eller book en GRATIS 20 minutters samtale med mig. 

 

Tantra massør og terapeut Bjarne Dam Larsen Odense