Tantra massage til gravide
14.04.2017

Tantra massage er en helkropsmassage, og kan være en helkropsmassage i ordets fulde forstand, fordi man kan inddrage massage af kvindes yoni (kønslæber og vagina) Det er inddragelsen af yoni massagen, som kan forveksles med sex, men det er det ikke i min forståelse af tantra (forklaring følger) Yoni massage er bestemt heller ikke nødvendig for at kunne modtage en tantra massage. Tantra massage arbejder med vores erogene områder på kroppen, og dem har kvinder (og mænd) mange af udover yonien.

TANTRA MASSAGEN ER EN MÅDE AT ARBEJDE MED SIG SELV PÅ, GENNEM SIN SENSUALITET/SEKSUALITET, SÅ HVORFOR ANBEFALE DET TIL GRAVIDE?

Gennem min erfaring gennem gravidmassage, har der gennem tiden været gravide, som har læst om de massageformer som jeg tilbyder, og som har været nysgerrige på tantra massagen og ønsker at prøve det. Gennem den erfaring har jeg opdaget, at der er to problemstillinger som tantra massagen kan hjælpe gravide med.

Det ene problem er de gravide, som lider af bækkerelaterede smerter. Specielt dem, som beskriver smerten som værende noget der kommer inde fra deres vagina. De har en forløsende oplevelse af tantra massage med yoni massage, fordi de her kan komme i kontakt med de indvendige muskler som spændingerne sidder i.

Ofte viser det sig, at der sidder et seksuelt psykologisk traume gemt i den indre muskulatur som de ”overraskende” (men ikke overraskende for terapeuten) kommer i kontakt med, og dermed får muligheden for at slippe under massagen. Det kan f.eks. være tidligere fødsler, deciderede overgreb, eller noget kroppen har opfattet som overgreb, som f.eks. en gynækologisk undersøgelse.

Derfor er yoni massage i min tantra forståelse ikke sex, men en terapeutisk massage, som kan forandre spændinger og smerter, og yoni massageudføres altid i dyb respekt til dig. Du kan altid før og under en yoni massage ombestemme dig eller sige fra, det er helt op til dig. 

Det andet problem er, de gravide der går over tiden og ikke kan få fødslen til at gå i gang. Her vil en almindelig gravidmassage ofte kunne være en igangsætter, men er den ikke det, kan en tantra massage være det. 
Forklaringen er, at når du bliver berørt blidt og nærværende på huden som er vores største organ, så producere du hormonet oxytocin.

Oxytocin er ikke et hvilket som helst hormon, det er det hormon som, når du er klar, sætter gang i dine veer. Altså det ve-fremkaldende hormon. Under en gravidmassage producere du oxytocin, men under en tantra massage, som er mere sensuel opstemmende ”hyperproducere” du hormonet. Du får med andre ord et ordentlig skud oxytocin ud i din blodbane og dine nervebaner og giver derved din krop et ”fødsels start boost”, som den har svært ved at modstå.

Tantra massage er ikke nødvendigvis noget du skal have af en tantra massør, selv om du skal være hjertelig velkommen. Der findes par-kurser i tantra massage rundt om i Danmark. At lærer tantra massage med sin partner er en gave til hinanden for livet. 

Kommentarer (0)

Skriv en kommentar